Hvorfor har babyer moro-reflekser?
Fra det øjeblik, dit barn fødes, har han allerede en række veludviklede reflekser, som er vigtige for hans overlevelse. Faktisk fødes sunde og raske babyer med 9 reflekser, hvoraf griberefleksen og sutterefleksen nok er dem, vi alle kender bedst. Griberefleksen får dit barn til at holde godt fast i dig (fra dengang, vores babyer blev båret rundt på os ved at holde fast i vores kropshår, som vi ser det hos aberne), og sutterefleksen gør at han med det samme kan søge hen til din brystvorte og få mælk. Du kender moro-refleksen rigtig godt. Det er nemlig den, der er på spil, når dit barn er faldet i søvn i armene på dig, og du langsomt og stiller lægger ham for sig selv – og bom, så er dit barn vågen og græder. Moro-refleksen er en instinktiv reaktion på en høj lyd eller følelsen af at falde (når barnet bliver lagt ned), og det kan hurtigt få dit barn til at blive forskrækket og begynde at flagre med armene. Moro-refleksen har været en meget vigtig funktion fra dengang, at griberefleksen også spillede en væsentlig rolle. Fra tidernes morgen har vi båret rundt på vores babyer hele tiden, ligesom andre pattedyr gør. Der var ikke barnevogne eller klapvogn, da menneskeracen udviklede sig. For at overleve skulle en baby altså sidde godt fast på sin mor eller far. Skulle der pludselig ske noget, der gjorde at babyen i et kort øjeblik mistede balancen, fordi moderen faldt eller barnet måske fik en forskrækkelse, så ville moro-refleksen og griberefleksen kombineret sikre, at barnet igen greb godt fast om kroppen eller i hårene – selv i søvne! Moro-refleksen sikrer også, at barnet placerer sig i den mest optimale stilling, hvis han ikke får grebet godt nok fast og i stedet falder ned.Spar 33%
Moro-refleksens to faser
Så snart refleksen er aktiveret vil dit barn gennemgå to faser: Fase 1: Armene flagrer, dit barn trækker luft ind og begynder at græde/blive urolig. Det er i denne fase, at barnet føler en faldende fornemmelse. Nogle eksperter mener, at babyerne rækker deres arme ud for at det er lettere for forældrene hurtigt at gribe dem. Fase 2: I denne fase trækker dit barn sig sammen i fosterstilling. Teorien er, at hvis barnet ikke er blevet grebet eller selv har fået fat i sin mor eller far, så vil fosterstillingen give den bedste beskyttelse ved et fald.Hvad aktiverer moro-reflekser?
Mororeflekser aktiveres af alle pludselig sensoriske forandringer. Der er mange slags triggere, men de mest almindelige er:- Høj lyd
- Pludselig berøring
- Voldsom lysforandring
- Hændelser, der får barnet ud af balance (f.eks løftet op af badekar, lagt ned i vugge osv)
- Ændring af kroppens retning





