Hvorfor græder kolikbørn?

Kolik. Enhver forælders mareridt. I de senere år har mavesmerter/luft i maven, mors stress, eller for meget stimuli fået skylden for den uforklarlige kolik. Mens hver af disse faktorer formentlig er en brik i det store puslespil, så kan kolik kun forklares, når vi kigger på det færdige puslespil.  Da står det nemlig klart, at de populære teorier om kolik overser den overordnede årsag: det 4. trimester.

Dit barn ligger ni måneder – tre trimestre – i din mave og gennemgår en utrolig kompleks udvikling. Alligevel er din baby egentlig ikke ”fødselsklar”, når han eller hun fødes. De fleste spædbørn kræver yderligere 3 måneders udvikling uden for livmoderen, før de ”vågner op” og er klar til at møde verden. Dette er hvad der kaldes det 4. trimester. Et trimester, som burde tilbringes i maven.

Hvorfor græder kolikbørn?

Kolikbørn kendetegnes ved uafbrudt gråd i mindst 3 timer hver aften i de første 3 måneder af deres liv. Det interessante er, at kolik kun varer i 3 måneder, et trimester.

Så hvorfor græder kolikbørn? Kolikbørn har ikke evnen til at berolige sig selv, som andre børn. De reagerer derfor voldsommere på stimuli og fysisk ubehag, indtil den del af deres hjerne er endeligt udviklet i løbet af det 4. trimester.

Kolikbørn græder på grund af:

1. Overstimulering. Selv små mængder af over- eller understimulering kan sætte en kædereaktion i gang af flagrende arm- og benbevægelser og voldsom gråd, som eskalerer, fordi barnet ophidser sig selv.
2. Maveproblemer. Mavesmerter, forstoppelse og luft i maven kan til tider gøre et barn meget ked af det. Men det er hos spædbørn, hvor den selv-beroligende evne ikke er udviklet, at det går hen og bliver til kolik.
3. Mors stress. Kolikbørn lader sig let påvirke af stemninger og kan især græde voldsomt, hvis forælderen er anspændt og ikke kan bevare roen, når gråden sætter i gang.

Heldigvis er det nemmere end du tror at trøste og berolige et kolikbarn. Brug blot teknikken, der kaldes de 5 S’ere og svøb dit barn i de perioder, hvor der er behov for tryghed og beroligelse.

Hvorfor får kun nogle børn kolik?

Hvis alle babyer bliver født 3 måneder for tidligt og mangler det sidste 4. trimester i livmoderen, hvorfor får de ikke alle kolik? Årsagen er simpel, ifølge Harvey Karp, anerkendt børnelæge, børneudviklingsekspert og forfatter til bogen “The happiest baby on the block”: de fleste babyer kan håndtere at blive født for tidligt, fordi de har evnen til at berolige sig selv. Uanset hvor meget under- og overstimulering, maveproblemer osv. de udsættes for, kan de selv genfinde balancen i sig selv og finde den ro, de har brug for.

Kolikbørn, derimod, har meget svært ved at berolige sig selv og falde til ro. Den del af deres hjerne er endnu ikke er færdigudviklet. De får de samme oplevelser som rolige babyer, men i stedet for at tage oplevelserne i stiv arm, overreagerer de. Kolikbørn har i høj grad brug for fornemmelsen af den trygge livmoder til at hjælpe dem til at tænde for den beroligende refleks, som alle babyer besidder. Svøber du dit barn, efterligner du den omsluttende, trygge fornemmelse af livmoderen. Du stopper samtidig de ufrivillige arm- og benbevægelser, der gør det svært for kolikbarnet at falde til ro igen (sådan beroliger du et kolikbarn).

Der er mange fordele ved at svøbe. Et svøb virker beroligende og søvndyssende på alle spædbørn, men især spædbørn med kolik har brug for svøbet for at finde ro. Find et svøb, der passer til dit barn.

Hvad er forklaringen på det 4. trimester?

Evolutionen har ført til, at vi fødes mere og mere hjernemæssigt umodne i takt med at vi udvikler os.

I den meget fjerne fortid blev babyer født med bittesmå hoveder. Langsomt begyndte mennesket dog at bevæge sig op ad en ny gren på det evolutionære træ: Vi blev til intelligente mennesker med store hjerner. Samtidig med at vores hjerner voksede, begyndte vi at gå oprejst, og der gav mindre plads til bækkenet og dermed fødselskanalen. Resultatet blev at vi fysiologisk set begyndte at få sværere ved at føde – bækkenet var smallere, og hovederne blev større. En ganske dårlig kombination.

Så hvad gjorde evolutionen? For at gøre det nemmere at føde babyer med stadigt større hoveder, måtte babyerne komme til verden, før de egentlig var helt klar til det. Udviklingen i det sidste trimester, det 4. trimester, må altså foregå uden for livmoderen.

At vi føder vores babyer ca. 3 måneder før de er fuldt udviklede og modne var ikke så stort et problem i gamle dage. Her bar forældrene deres børn tæt på kroppen døgnet rundt og svøbede dem. Helt instinktivt gav de dermed deres børn en fornemmelse af livet i livmoderen. Overgangen fra livmoder til den store verden udenfor var mild og sagte, og spædbørnene kunne udvikle sig færdige i ro og trygge rammer uden stimuli, stress og andet, der kan få en umoden hjerne til at overreagere. Det er ikke tilfældigt, at i ikke-vestlige kulturer, hvor kolik stort set ikke eksisterer, svøber og bærer forældrene deres børn langt mere end vi gør i de vestlige lande.